Kiwi

Artaio's Amazing Kiwidinok, Kiwi, Kiw; navne der i den rækkefølge bliver brugt, alt efter hvor tæt du var med hende. Kiwi kom ind i familien kort tid efter Carla. Kiwi blev født d. 08/07/2014 i Norge. Hun var ikke en besynderligt flot hund som lille, men blev med tiden til noget af det smukkeste. Hendes aftegninger, hendes langhårede hale, hendes velourpels er ikke nok til at forklare, hvor smuk hun var.

Kiwi var dronningen. Hun bestemte over resten af flokken. Hvis de alle 4 fik et kødben hver, gik der ikke mange minutter, før hun havde dem alle i hendes favn. Hendes livret var de andres madskål.

Hun brokkede sig, hvis der gik for længe, før hun fik mad. Hun lå og brummede fra vinduet ad cyklisterne oppe på stien. Man var ikke i tvivl om, at Kiwi fyldte meget i hjemmet.

Hendes plads i dagligdagen, vil aldrig kunne erstattes. Hun var en hård leder, men hun gik altid i vejen for en stor labrador og resten af flokken. Hendes gø kunne man ikke tage fejl af.

Så hård en leder som hun var, lige så sød og kærlig var hun også. Hun elskede at blive nusset under halene. Hun var udtrykningsfuld. Hun gnubbede sin krop ad dit hår, hvis du duftede af shampoo. Hun var den perfekte familiehund - også over for sine egne hvalpe.

Men som alt godt her i vores liv, så forlader vores hunde os også i utide - vi mistede vores alle sammens smukke Kiwi d. 26/02/2026 efter kortere tids sygdom.

Kiwi var og vil altid være familiens dronning.

Se Kiwi stamtavle ved at klikke her.